Når angsten har sluppet sit tag et øjeblik, er det så mærkeligt, at jeg udnytter det? Er det underligt, at jeg prøver at leve i nuet, hvor det er muligt? Er det dårlig stil, at jeg måske virker egoistisk, men ikke ønsker at være det? Er det forkert, at jeg prøver at skabe en stemning, for at dope tankerne? Er det forkert, at jeg prøver at være her - lige nu, lige her?
Er jeg galt på den? Er det mig der kræver og ingenting giver? Er det mig der er umulig?
Jeg brokker mig, ja, men jeg stiller ingen krav. Jeg sætter ingen regler. Jeg græder ikke. Jeg græder ikke, selvom det svider indeni. Jeg græder aldrig. Er jeg tørret ud? Er der ingen følelser mere? Er jeg blevet til en parodi på den, jeg er indeni? Er jeg blevet fake? Er jeg blevet til plastik?
Jeg føler. Jeg føler alt for meget. Jeg lever indeni hovedet. Alt for meget inden i hovedet nogle gange. Jeg kan ikke komme ud. Jeg er distræt - husker ikke. Og så lige en dag. En dag føler jeg, at jeg kan være deroppe, hvor jeg skal være - og måske ikke alligevel. Men så udnytter jeg den. Jeg er ked af, hvis du ikke kan lide det. Hvis I ikke kan lide det.
Men denne gang - denne gang tror jeg måske, at jeg vælger mig....
Men denne gang - denne gang tror jeg måske, at jeg vælger mig....
